Denne vejledning viser dig, hvordan du deaktiverer DNS over HTTPS i din browser.
Hvorfor deaktivere DNS over HTTPS?
Når du er tilsluttet ExpressVPN, bruger din enhed ExpressVPN’s DNS-servere til at sende DNS-forespørgsler. Men nogle webbrowsere har aktiveret en funktion, der hedder DNS over HTTPS (DoH). Denne funktion gør det muligt for DNS-forespørgsler at omgå ExpressVPN’s DNS-servere og blive sendt uden for VPN-tunnelen, hvilket forårsager DNS-brud.
DNS over HTTPS er aktiveret som standard i nogle browsere. For at sikre, at din enhed bruger ExpressVPN’s DNS-servere, skal du deaktivere DNS over HTTPS i din browser.
Bemærk: DNS over HTTPS-funktionen er ikke tilgængelig i Safari og den mobile version af visse browsere.
Gå til…
Google Chrome
Bemærk: DNS over HTTPS-funktionen er ikke tilgængelig til Chrome på iOS.
- Åbn din browser og angiv chrome://settings/security.
- Under Avanceret skal du deaktivere Brug sikker DNS.
- Åbn Google Chrome. Tryk på .
- Tryk på Indstillinger > Databeskyttelse og sikkerhed.
- Tryk på Brug sikker DNS.
- Deaktivér Brug sikker DNS.
Har du brug for hjælp? Kontakt ExpressVPN’s supportteam for øjeblikkelig hjælp.
Mozilla Firefox
Bemærk: DNS over HTTPS-funktionen er ikke tilgængelig til Firefox på Android og iOS.
- Åbn din browser og klik på i øverste højre hjørne.
- Klik på Indstillinger.
- Klik på Privatliv og sikkerhed.
- Rul ned til sektionen DNS over HTTPS, og vælg Fra.
Har du brug for hjælp? Kontakt ExpressVPN’s supportteam for øjeblikkelig hjælp.
Microsoft Edge
Bemærk: DNS over HTTPS-funktionen er ikke tilgængelig til Edge på iOS og Android.
- Åbn din browser og angiv edge://settings/privacy.
- Under Sikkerhed skal du deaktivere Brug sikker DNS til at angive, hvordan du slår netværksadressen op for hjemmesider.
Har du brug for hjælp? Kontakt ExpressVPN’s supportteam for øjeblikkelig hjælp.
Opera
Bemærk: DNS over HTTPS-funktionen er ikke tilgængelig til Opera på Android og iOS.
- Åbn din browser og angiv opera://settings/privacy.
- Klik på Avanceret.
- Under System skal du sørge for, at Brug DNS-over-HTTPS i stedet for systemets DNS-indstillinger er deaktiveret.
Har du brug for hjælp? Kontakt ExpressVPN’s supportteam for øjeblikkelig hjælp.